Beskrivelse
Poppy Cardigan er en blød og let cardigan med en løs pasform og en lille flæse forneden. Cardiganen strikkes frem og tilbage oppefra og ned. Halsen formes ved hjælp af vendestrik. Der samles masker op til flæsen, som formes ved hjælp af vendestrik. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.
Størrelser: 1 (2) 4 (6) 8 (10) 12-14 år
Hel længde (fra skulder): ca. 36 (37) 38 (39) 40 (42) 44 cm
Omkreds: ca. 61 (67) 72 (75) 77 (82) 87 cm
Indvendig ærmelængde: ca. 19 (22) 25 (28) 31 (34) 38 cm
Pinde: Rundpind 5 mm og 6 mm og strømpepinde 5 mm og 6 mm
Strikkefasthed: 16 m x 22 rækker = 10 x 10 cm på pind 6 mm i glatstrik