Siri Cardigan - lene Holme Samsøe - opskrift


Pris:
Tilbuds pris50,00 kr

Beskrivelse

Super flot cardigan men mange fine detaljer. 

Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Cardiganens mål
Overvidde: (100) 105 (110) 115 (121) 128 (133) 141 (149) 157 cm
Længde*: (46) 47 (48) 50 (52) 53 (55) 56 (57) 59 cm

Garn
Sandnes Garn Poppy (50% superfine alpaka, 35% bomuld, 15% merinould, 50 g = 110 m).

Garnforbrug.
Lys gråmelert 1021: (350) 400 (400) 450 (450) 500 (500) 600 (650) 700 g


Vejledende pinde, Poppy
Rundpinde 4 og 5,5 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 4 mm. Hvis du bruger magic loop, behøver du ikke strømpepinde.

Knapper
(5) 5 (5) 5 (6) 6 (6) 6 (6) 6 stk., ca. 22 mm.

Strikkefasthed Poppy
15,5 m x ca. 26 p db. perlestrik = 10 x 10 cm på p 5,5 mm. Målt efter vask.

Konstruktion
Strikkes oppe fra og ned. Forkanter og halskant strikkes til slut. Først tages ud til raglan og forstykkernes halsudskæring formes vha. vendepinde. Derpå strikkes raglanudtagninger, hvorefter krop og ærmer strikkes færdig for sig. Ærmerne strikkes rundt. Der sker meget i begyndelsen af denne opskrift! Halsudskæringen skal dannes, raglanudtagningerne skal placeres, og samtidig skal mønstrene implementeres. Men lad dig ikke slå ud, for når først mønstrene er inddelt og udtagningerne placeret, er det lige ud ad landevejen at strikke Siri Cardigan. De første pinde er både beskrevet pind for pind samt vist i diagrammet. Diagrammet giver et langt hurtigere overblik end teksten, så jeg vil anbefale at følge diagrammet eller en kombination af diagram og tekst. Men vælg den fremgangsmåde, der passer dig bedst.

Valg af størrelse
Siri Cardigan er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 18-25 cm. Faconen er fleksibel, så vælg en størrelse større eller mindre, hvis du ønsker mere eller mindre bevægelsesrum. Det er også nemt at justere længden. På billederne er Siri Cardigan vist med et bevægelsesrum på ca. 22 cm. 
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er cardiganens færdige mål).
Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og cardiganens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 21 cm
(115 cm – 94 cm = 21 cm).
*Den angivne længde er målt midt bag, ekskl. halskanten.

Foreslåede produkter

Sidst viste produkter