Beskrivelse
Wilfreds Trøje er en enkel bluse med knaplukning over venstre skulder. Wilfreds Trøje strikkes nedefra og op – mavestykket strikkes rundt, mens for- og bagstykket strikkes frem og tilbage.
Der samles masker op til halskanten, som strikkes i rib, og til sidst samles masker op i hvert ærmegab, og ærmerne strikkes rundt herfra. Wilfreds Trøje kan strikkes med striber eller i én farve, og udtrykket kan derved varieres efter smag og behag.